Gamereactor Spilstrøm tager hul på det nye år med et kæmpe 2026 preview

Hvilke spil glæder vi os til?
Tekst: Ketil Skotte
Publiceret 2026-01-09

Med 2025 i bakspejlet er det tid til at se frem mod et nyt år med et kæmpe 2026 preview. Der skal laves individuelle lister, når vi gennemgår den allerede betragtelige liste af spil, som på den ene eller anden måde er sat til at udkomme i 2026. Det er med andre ord afsnittet, hvor vi minder dig om alle de spændende spil, der står til at udkomme, hvad end det er små indietitler som Tenebris Somnia og End of Abyss, blockbustere som Resident Evil Requiem og Wolverine eller måske bare et udvalg af esoteriske titler fra Japan, som i hvert fald en af os har hang til.
Vi skal også hurtigt forbi de spil, vi hver især har spillet i ferien, og så har vi en nyhed om et fremtidigt Spilstrøm spin-off.

I studiet denne uge finder du Lasse Reimer, Ketil Skotte og Magnus Groth-Andersen.

Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible. Vi vil sætte stor pris på, hvis du efterlader en anmeldelse, når du alligevel er inde og lytte.

Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen, Danske Gamere og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage