Nu hvor Hollow Knight: Silksong er udkommet, og GTA VI forhåbentlig lander mod slutningen af året, er der stort set kun ét spil tilbage, som gamere råber efter i chatten til stort set enhver livestream-præsentation - og det har noget med Bloodborne at gøre.
Hidetaka Miyazaki, instruktøren bag Bloodborne, Elden Ring, Dark Souls og andre FromSoftware-hits, fortæller til Game Informer, at spillet stadig har en helt særlig plads hos ham.
"Bloodborne is a special game for me... it was probably the most challenging development cycle we've had from a studio perspective," siger han.
"Whether it be the story, the world-building component, or even the game mechanics and the game systems that are in place... Bloodborne is perhaps the strongest reflection of my type of flavouring of a game that one can experience," fortsætter han.
Der er dog stadig ingen meldinger om, hvorvidt vi nogensinde vender tilbage til gaderne i Yharnam. Til gengæld ser det ud til, at Miyazaki bevæger sig i en meget lignende stemning med The Duskbloods - et PvPvE-spil, der udkommer senere i år eksklusivt til Nintendo Switch 2.