Mirror's Edge gik fra brunt og anonymt til et tidløst ikon
Det er ikke gameplay-mekanikken, vi husker mest fra Mirror's Edge, og heller ikke hovedpersonen Faith. I stedet er det det vanvittigt rene og iøjnefaldende grafiske design, som skildrede en fremtidig dystopi på en meget smuk måde. Hele spilverdenen var hvid, med lejlighedsvise farvede detaljer, alt sammen indrammet af for det meste herligt vejr, der gav omgivelserne et idyllisk udseende.
Men... Det var næsten endt helt anderledes og meget mere generisk. Udviklerne afslørede dette under en snak med Design Room (tak Rock Paper Shotgun). Mirror's Edge blev udgivet i 2008 og lignede oprindeligt mere andre spil på det tidspunkt, hvilket vil sige, at det stort set var brunt hele vejen igennem. Seniorproducer Owen O'Brien siger:
"Mirror's Edge started off looking like every other Unreal game, to be honest. But we found that when you were moving very fast through the world, you got simulation sickness very quickly. We discovered that it was lessened if you made the world cleaner and less detailed."
Art director Johannes Söderqvist tilføjer, at det ikke var et grimt spil, men at det simpelthen manglede den personlighed, som det færdige eventyr har i overflod:
"It was more run-down, sort of New York-style rooftops with these water towers — pretty brown, like a regular game, if you will. It wasn't bad; it looked good, actually. But there was no style to it, or a fairly generic style."
Undervejs ændrede DICE mening og det, der i sidste ende førte til det store redesign, synes netop at være, at det var så svært at skelne det fra mængden. O'Brien forklarer:
"I couldn't tell Battlefield from Call of Duty from Rainbow Six, and I said to the team, 'I want to look at a screenshot of Mirror's Edge in a magazine and know it's our game'."
Resultatet var et af de bedst designede spil nogensinde, og det er tvivlsomt, om vi overhovedet ville huske spillet i dag, hvis det var blevet det visuelt kedelige eventyr, som det oprindeligt var tænkt som.
<bild></bild>