No Rest for the Wicked har solgt over en million eksemplarer

Spillet er fortsat i Early Access, og kun på Steam.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-01-19

Selvom det i starten så ud til, at vejen frem for Moon Studios' actiontitel No Rest for the Wicked kunne blive både stejl og ujævn, har Ori-udvikleren presset på og nu opnået stor succes med deres spil, der stadig er under udvikling.

Efter at have været tilgængeligt i Early Access i knap to år er det nu blevet afsløret, at spillet har rundet mere end én million solgte eksemplarer - på trods af, at det fortsat er "in the works" og udelukkende findes på PC via Steam.

<social>https://x.com/wickedgame/status/2011864045985345822</social>

Det tal kan meget vel blot være begyndelsen for No Rest for the Wicked, da næste uge byder på lanceringen af den længe ventede co-op-opdatering Together, som meget vel kan føre til et nyt salgsboom blandt interesserede spillere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage