Trumps trussel om at indføre omfattende told på otte europæiske lande på grund af deres nægtelse af at sælge Grønland har skubbet EU ind i ukendt territorium. Handelsstridigheder mellem allierede er ikke noget nyt, men at bruge told som forhandlingsmiddel over territoriel suverænitet er noget helt andet.
For mange europæere er spørgsmålet ikke kun, hvorfor Grønland er blevet et så brændepunkt, men også hvordan EU kan reagere, hvis økonomisk pres erstatter diplomati. Bag lukkede døre i Bruxelles har det spørgsmål ført til genoplivningen af et udtryk, der lyder mere hjemme på en slagmark end på et handelsmøde: "bazooka".
På trods af det dramatiske kælenavn er den såkaldte handelsbazooka ikke et våben i konventionel forstand. Det er en forkortelse for EU's mest magtfulde juridiske redskab til at forsvare sig, når udenlandske regeringer bruger økonomiske trusler (som toldsatser, investeringsforbud eller markedspres) til at tvinge politiske beslutninger. Idéen er enkel: hvis økonomisk pres bruges som pressionsmiddel, bør Europa have en måde at slå imod.
Det værktøj eksisterer, og det har et formelt navn: Anti-Coercion Instrument. Den blev godkendt i 2023, efter år hvor europæiske ledere følte sig stadig mere sårbare over for økonomisk pres fra stormagterne, især USA og Kina. På det tidspunkt var målet afskrækkelse (at gøre det klart, at tvang ville have en pris) snarere end gengældelse.
Indtil nu er instrumentet aldrig blevet aktiveret. Men Trumps trussel om Grønlands toldsats har ændret tonen i debatten. Det, der engang var en teoretisk sikkerhedsforanstaltning, bliver pludselig diskuteret som en reel mulighed, hvor Macron åbent opfordrer Bruxelles til at overveje at bruge det. "Han vil være i kontakt hele dagen med sine europæiske modparter og vil anmode om aktivering af Anti-Coercion Instrument på vegne af Frankrig," sagde Macrons kontor søndag.
Når EU-diplomater samles til hasteforhandlinger, handler samtalen ikke længere kun om told eller handelstal. Det handler om suverænitet, alliancer og hvor langt Europa er villig til at gå for at forsvare sin politiske autonomi, når der lægges økonomisk pres. Og i centrum af den samtale står et spørgsmål, som mange europæere nu stiller for første gang: Bør Europa affyre denne "bazooka" for første gang?