Insider siger at Resident Evil: Code Veronica remake afsløres i år

Og han siger også at vi ikke får afsløringen af et remake af Resident Evil 5 før senere.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-01-20

Resident Evil Requiem udkommer om godt en måned, men Capcom har stadig store planer for franchisen udover dette næste centrale kapitel - og det involverer også flere remakes.

Men hvilke spil genskabes så først? Den etablerede insider Dusk Golem, der gentagne gange har udtalt sig om Capcoms planer, siger via X at vi kommer til at se en formel afsløring af et remake af Resident Evil: Code Veronica inden året er omme.

Han afviser dog at Capcom også vil løfte sløret for et remake af Resident Evil 5, men insinuerer dog at sådan et vil komme hen ad vejen:

"No, there is NOT a Resident Evil 5 Remake that's going to be announced this year. Instead, later this year a RE Remake that starts with "(C)" & ends "(ode Veronica)" is going to be announced, I promise you."

<social>https://x.com/AestheticGamer1/status/2012597154825515449?s=20</social>

Ser du frem til et eventuelt remake af Code Veronica?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage