I 2024 beordrede Vladimir Putin de russiske tech giganter til at udvikle konsoller, som kunne tage kampen op mod Microsoft, Nintendo og Sony - det projekt er dog lige så stille gledet i baggrunden igen.
Nu er der dog nyt, for nu vil Rusland have deres egen konkurrent til Call of Duty og regeringen er klar med en stor økonomisk gulerod til det russiske studie, som vil påtage sig den enorme opgave.
Ruslands ministerium for digital udvikling har nu reageret på idéen om statsstøtte, som først blev fremsat af duma-medlemmet Mikhail Delyagin og de tal der nævnes er enorme. De relevante myndigheder er villige til at bevilge op til 10 milliarder rubler (817 millioner kr.) til det studie, der påtager sig opgaven.
Derudover vil studierne involveret i dette projekt også få sænket deres indkomstskat til 5%, favorable priser på deres forsikringspræmier samt delvis fritagelse for moms i visse tilfælde.
Der er ingen forlydender om, at noget studie skulle have budt ind på opgaven, for man kunne godt forestille sig, at det er en ret risikofyldt opgave at påtage sig, hvis projektet ikke bliver den succes, som den russiske top forventer - specielt efter en så enorm økonomisk indsprøjtning.
Tror du, at vi vil får en russisk pendant til Call of Duty at se i den kommende fremtid?