Ubisoft gennemfører en stor omstrukturering af virksomheden, som blandt andet betyder, at der dannes fem genre-fokuserede kreative huse, som hver især kombinerer udvikling og udgivelse med fuldt kreativt og økonomisk ejerskab. Det resulterede også i, at det længe ventede Prince of Persia: The Sands of Time Remake er blevet aflyst sammen med fem andre spil.
Det betyder nu også, at hjemmearbejde for medarbejderne er blevet inddraget, i hvert fald i den form man kender nu. Medarbejderne skal møde ind på kontoret fem dage om ugen, men vil hvert år få en portion hjemmearbejdsdage, som de så kan bruge løbende. I pressemeddelelsen står der, at:
This evolution is intended to strengthen collaboration, including constant knowledge sharing, and the collective dynamic across teams. In-person collaboration is a key enabler of collective efficiency, creativity and success in a persistently more selective AAA market.
- Ubisoft
Efter nyheden om omstruktureringen landede i aftes, har der været spekuleret i, hvor mange fyringer dette kommer til at betyde og en anonym kilder har til Insider Gaming meddelt, at forventningen er fyringer "i hundredevis". Vi er omkring tre uger inde i 2026 og Ubisoft har allerede fyret over 120 medarbejdere i år, da de i starten af januar lukkede deres Halifax Studio hvor 71 mennesker mistede deres arbejde og forleden blev 55 mennesker fyret hos Massive Entertainment og Ubisoft Stockholm.
Det har formentlig ikke været sjovt at være ansat hos Ubisoft de sidste par år, og vi håber for virksomheden og dennes ansatte, at når disse nye omstruktureringer er gennemført, at der vil falde noget ro over virksomheden i fremtiden.