Far Cry 3: Blood Dragon har solgt en halv million

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-06-28

Ubisofts retroneon-orgie Far Cry 3: Blood Dragon har solgt over en halv million eksemplarer. Det fortæller Ubisoft-bossen Yves Guillemot i et interview med GamesIndustry, og siger samtidig at han er "meget tilfreds" med salget indtil videre. Den halve million er faktisk mere end Ubisoft havde forventet, siger han.

Ifølge Guillemot har Blood Dragon også været med til at sætte lidt ekstra skub i salget af det oprindelige Far Cry 3, og Ubisoft overvejer nu at lave lignende afstikkere (formodentlig med mindre 80'er-hyldest) i fremtiden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage