Arbejder Google på en Android-baseret konsol? Ifølge Wall Street Journals kilder er svaret ja.
Faktisk er der snak om både et armbåndsur og en konsol, som begge er baserede på Android-operativsystemet. Ideen er selvfølgelig blandt andet at positionere Google bedre på hardware-fronten, og ganske sikkert at skabe en konkurrent til Apple TV, inden de sætter sig på markedet.
Apple arbejder som bekendt på en officiel controller til deres iOS-enheder. Og er der nogle, der kan tage kampen op mod Apple, så er det Google.
Hvad mener I? Er endnu en Android-baseret konsol vejen frem, hvis der står Google på den?