Spiladaptioner er mere populære end nogensinde, og efterhånden som Hollywood endelig har indset, at bare en nogenlunde vellykket spilfilm eller -serie kan trække solide seertal, virker det som om alt fra enorme AAA-produktioner til små indie-spil er i spil til at ende på skærmen.
Thomas Mahler, CEO hos Moon Studios - udviklerne bag Ori og No Rest for the Wicked - mener, at netop deres spil burde være det næste, Netflix kaster sig over. I et nyligt opslag på sociale medier fremhævede Mahler spillets kommende 1.0-historieindhold og kaldte det "the strongest our studio has ever shipped."
<social>https://x.com/thomasmahler/status/2016485491785273382</social>
"I secretly hope that once 1.0 hits on all platforms, studios like Netflix and so on will pay attention since it'd be pretty straight-forward to turn No Rest for the Wicked into a hit series," skrev han. "We want to create the Lord of the Rings / Game of Thrones of Gaming with No Rest for the Wicked, so..."
Nu må tiden vise, om resten af verden er lige så imponerede over historieindholdet i den endelige udgave af No Rest for the Wicked. Der er endnu ikke sat en officiel dato på 1.0-lanceringen, men eftersom spillet har været i Early Access siden april 2024, må man håbe, at den fulde udgivelse ikke ligger alt for langt ude i fremtiden.