Sony opfordrer PS4-spillere til at skifte den ud med en PS5

Er det et desperat move, eller giver det mening i din verden?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-01-30

Spiller du stadig på din gamle PlayStation 4? Så mener Sony, at det er på tide at opgradere. Smid den forældede plastklods ud og køb en spritny PlayStation 5. Der strømmer nemlig flere rapporter ind online om, at spillere nu får forslag om at opgradere til PlayStation 5 i form af systembeskeder, der popper op direkte på deres PlayStation 4. I de skærmbilleder, som florerer på sociale medier, bliver spillerne opfordret til at tjekke aktuelle tilbud på PS5-modeller - og til ikke at gå glip af nogle af de største spil, der forventes at udkomme i løbet af 2026.

I en af beskederne kan man læse:

"Whether you're catching up with hits from 2025 like Clair Obscur: Expedition 33, ARC Raiders, and Ghost of Yotei, or getting ready for the most-anticipated games of 2026, including SAROS, 007 First Light, Nioh 3, and so much more, now's the perfect time to upgrade to a PS5 console. Scan the QR code to see the latest deals on PS5 consoles"

Beskeden nævner populære titler fra både 2025 og 2026 og indeholder endda en QR-kode, der leder direkte til tilbud på PS5-konsoller. Budskabet er klart: Hvis du stadig sidder med en gammel PlayStation, er det på høje tid at hoppe med på næste generations hardware. Det sker samtidig med, at Sony er begyndt at udfase visse tjenester til konsollen, hvilket også tydeligt signalerer, at virksomheden vil bevæge sig videre.

Spiller du stadig på PlayStation 4, og har du lagt mærke til beskeder om at opgradere til PlayStation 5?

<social>https://x.com/Zuby_Tech/status/2016232719949189348</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage