En Nintendo Partner Direct lander angiveligt i denne uge

Kommer der nyt fra The Duskbloods?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-02

Først var der rygter om en Direct af en eller anden art i denne uge, men det er sidenhen blevet meget mere konkret. For ikke bare er insidere villige til at placere udsendelsen på en specifik dato, de vil også gerne slå fast præcis hvilken type udsendelse det er.

Og ja, det lader til at forholde sig sådan at Nintendo vil fyre en Partner Direct af den 5. februar, altså en udsendelse dedikeret til tredjeparter, der fortæller nyt om kommende spil til Switch og Switch 2.

Dette er blevet uafhængigt bekræftet af både NateTheHate, GameXplain og VGC.

Vi regner med at Nintendo vil bekræfte det inden længe, men vi håber på at se spil som The Duskbloods, Witchbrook og meget mere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage