Det har været en temmelig hård debut for dokumentarfilmen om Melania Trump, der er landet i biograferne uden for alvor at gøre væsen af sig. Filmen har kun indtjent få millioner dollars i billetsalg, og det bliver ledsaget af en kritisk modtagelse, der mildest talt er elendig. På Rotten Tomatoes står Rotten Tomatoes har filmen blot 10%. Alt peger dermed i retning af, at filmen slet ikke har ramt plet hos publikum - og alligevel har den en næsten perfekt Popcornmeter-score med hundredvis og atter hundredvis af topbedømmelser...
Som X-brugeren Miles Johnson har bemærket, er Melania vurderet til hele 99% på Popcornmeter, hvilket gør den til et af platformens såkaldte "Verified Hot"-projekter. Men under overfladen lurer der tydeligvis noget mistænkeligt, for langt de fleste af de "verificerede" brugere, der har givet filmen den maksimale 5/5-score, ser ud til at være helt nye konti eller deciderede bots - profiler, der endnu ikke har anmeldt nogen andre film eller projekter på platformen.
<social>https://x.com/MilessJohnson/status/2017683703766335772</social>
Interessant nok lader noget lignende til at gøre sig gældende på IMDB, om end i mindre omfang. Her har Melania en samlet score på blot 1,3 ud af 10 stjerner, båret af et tilsyneladende mere autentisk publikum, som har afgivet tusindvis af 1- og 2-stjernede vurderinger. Påfaldende nok er der kun ganske få anmeldelser mellem 3 og 9 stjerner, hvorefter der pludselig dukker en stor top op med over 2.100 brugere, der har givet filmen 10/10. Mildest talt bemærkelsesværdigt.