Insider: "Sony arbejder på OLED-variant af Portal"

Og den ankommer angiveligt i år.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-04

PlayStation Portal lader til at have været en moderat succes for Sony, og ligegyldig om hvorvidt de ender med at producere en egentlig håndholdt, der kan afvikle spil på egen hånd uden hjælp fra streaming eller ej, så lader det til at de er dedikerede til netop Portal-formatet.

Den ret etablerede insider KeplerL2, der har haft ret i et hav af forudsigelser om Sony de seneste mange år, har slået fast via to indlæg på NeoGAF (her og her), at Sony faktisk arbejder på en OLED-version af PlayStation Portal.

Ikke nok med det, den er angiveligt ude senere i år, men han siger dog at den ikke skal misforståes for den anden håndholdte de angiveligt også tester, selvom vi ikke ved med sikkerhed om den reelt set udkommer.

Lige meget hvad venter vi spændt på at høre mere - hvad synes du om Portal?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage