Team Ninja har på mediet X meddelt, at demoen af Nioh 3, som blev frigivet den 29. januar, nu er blevet downloadet mere end 1 million gange på tværs af PlayStation 5 og PC.
Nioh 3 kommer til PlayStation 5 og PC den 6. februar og vil være konsol-eksklusiv til PlayStation 5 i seks måneder. Demoen vil også være tilgængelig efter udgivelsen af spillet og ens fremskridt vil kunne føres med over i det fulde spil, hvis man vælger efterfølgende at købe det. Hvis man gennemfører demoen inden den 15. februar, får man en gratis bonus Twin-Snake Helmet i spillet.
Hopper du på Nioh 3 senere på ugen?
<social>https://twitter.com/nioh_game/status/2018676226919923807</social>