Moon Studios har på mediet X annonceret, at deres action-rollespil No Rest for the Wicked har rundet 1,5 millioner solgte kopier. Det er ikke andet end 15 dage siden, at spillet rundede 1 million, så der er virkelig gang i salget lige nu, selvom spillet stadig er i Early Access. No Rest for the Wicked udkom i Early Access den 18. april 2024 og der er ingen udsigt til at spillet vil udkomme i sin fulde version.
Medvirkende til det accelererende salg har formentlig været, at spillet lige nu er på udsalg på Steam til -40% og tilbuddet slutter i dag kl. 19.00, så hvis du er hurtig, kan du stadig nå at få spillet til nedsat pris.
No Rest for the Wicked kommer fra Moon Studios, der slog sit navn fast med de fremragende Ori and the Blind Forest og Ori and the Will of the Wisps spil. Når No Rest for the Wicked engang udkommer i fuld version, skulle det også lande til Xbox Series X/S og PlayStation 5.
<social>https://twitter.com/wickedgame/status/2019078495964459314</social>