Vi har vidst i noget tid at Ubisoft arbejder på en slags HD-behandling, en restaurering, af et ældre Rayman-spil, men der har været delte meninger om hvilket spil, og hvornår det ville blive afsløret.
Og overraskende byder skaberen bag karakteren, Michel Ancel, sig nu til. Han har ikke været ansat hos Ubisoft i noget tid, men udtaler sig i et interview Retro Gamer, at Ubisoft arbejder på "HD" remaster af... ja, det lyder som det originale Rayman.
<social>https://x.com/raymanmerch/status/2020239543279178007?s=20</social>
Det lader til at der ret specifikt står at der er tale om et remaster, eller en slags HD-genudgivelse, og ikke et remake, og at det er det ældste spil i serien, ikke Origins eller Legends.
Der lader til at være tegn på at denne lancering sker inden længe. Men vi har dog brændt nallerne her før, ikke?