Clayface-filmen er officielt blevet forsinket

Warner Bros. har valgt at rykke adskillige af deres film rundt.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-11

Endnu et DCU-projekt er blevet forsinket. Efter at Lanterns er blevet skubbet ud af sin oprindelige plads i starten af 2026, står det nu klart, at den kommende body horror-film Clayface heller ikke rammer sin originake premieredato den 11. september 2026.

Ifølge Bloody Disgusting får Clayface i stedet premiere cirka seks uger senere, den 23. oktober. Det placerer filmen tættere på Halloween, hvilket potentielt kan forstærke den uhyggelige stemning. Alternativt kan der blot være tale om, at Warner Bros. har ønsket en mere passende premieredato. Der er ikke givet nogen officiel forklaring på ændringen, men med en forsinkelse på kun seks uger tyder intet på større produktionsproblemer.

Det næste DCU-projekt, der rammer skærmene, bliver Supergirl, som får premiere i juni. Derefter peger alt på, at Lanterns følger senere på sommeren, hvorefter Clayface kan afslutte året, inden DCU'et bevæger sig videre mod de mere ambitiøse planer for 2027.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage