Niantic har måtte fjerne Epstein Island fra Pokémon Go grundet forøget besøgstal

Hvorfor var der overhovedet et Pokéstop?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-11

For nylig, da det kom frem, at Jeffrey Epstein var selverklæret spilentusiast og havde fornøjelse af at nedgøre andre på Xbox Live af alle steder, begyndte fans at spekulere på, hvor langt den berygtede persons interesse for spil egentlig rakte.

Det tog ikke lang tid, før Pokémon Go-fans begyndte at undre sig over, om han også havde spillet det populære augmented reality-spil - og om der i så fald fandtes noget i spillet på den famøse Little Saint James-ø, bedre kendt som Epstein Island.

Det viste sig hurtigt, at der faktisk fandtes et Pokéstop på øen, og i løbet af weekenden strømmede utallige spillere til stedet ved at manipulere deres GPS-data, så de angiveligt kunne befinde sig på øen.

Det har fået udvikleren Niantic til at gribe ind og deaktivere Pokéstop på øen for at mindske incitamentet til, at spillere "rejser" til den tropiske destination. Niantic har ikke direkte kommenteret sagen, men de har bekræftet over for Gaming Bible, at det specifikke Pokéstop er blevet fjernet fra spillet.

Men det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvorfor der overhovedet blev placeret et der i første omgang. Når så mange fjerne egne mangler Pokéstops og andre vigtige Pokémon Go-lokationer, hvad var det så, der gjorde Epstein Island så speciel?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage