Nolan North er en af spilverdenens mest kendte stemmeskuespillere. Han er uden tvivl mest kendt for sin rolle som Nathan Drake i Uncharted-serien, men har også besøgt både Batman-universet, Assassin's Creed og Shadow Complex.
Nu er turen kommet til Saint's Row IV. Her vil skuespilleren kunne høres som stemme, når man spiller. Dette fortæller Gamezone, der efter at have bemærket ligheden med den kendte stemmeskuespiller fik bekræftet, at han ganske rigtigt deltager i sandkasseløjerne.
Aliens, præsidenter, latterlige våben og nu Nolan North. Så bliver det ikke meget bedre?