Microsoft sikrede sig næsten Farmville

Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2013-07-08

Sagaen om Don Mattrick, hans exit fra Microsoft og nye karriere hos Zynga er efterhånden blevet en tonstung fortælling, og nu tilføjer Bloomberg et nyt kapitel til historien.

Således forlyder det nu at Mattrick tilbage i 2010 var godt i gang med at lave en aftale, der potentielt kunne have resulteret i at Microsoft havde købt Zynga, der på det tidspunkt i særdeleshed, var kongen af casual-spil.

Salget blev dog aldrig til noget, men snakken mellem Mattrick og Zynga er åbenbart fortsat efterfølgende.

Noget tyder altså på at vi gik glip af en Xbox 360-eksklusiv version af Farmville, men der er jo stadig håb forude.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage