Tidligere Rockstar-udvikler: "Crimson Desert kunne være større end Grand Theft Auto VI"

Han ved dog ikke om det bliver lige så godt, som vi antager at GTA VI bliver.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-20

Selvom det så sandelig ikke er sikkert at GTA VI bliver en slags defacto Game of the Year-kandidat, så er det klart at Rockstar som regel gør sig fortjent til at være en del af disse samtaler. Der findes dog en "dark horse", som den tidligere senior-animator hos Rockstar, Mike York, mener potentielt kan overhale det mest ventede spil nogensinde.

Det spil er Pearl Abyss' Crimson Desert. Et fantasy-action-RPG, der fanger opmærksomheden hos flere og flere gamere for hver trailer. I en ny video på Yorks YouTube-kanal (opdaget af Wccftech), påstår han, at det endda kan snuppe GOTY-titlen for næsen af GTA. Han udtaler sig godt nok meget definitivt om to spil der ikke er udkommet, men det siger måske lidt om den voksende positive stemning omkring Crimson Desert lige nu:

"If GTA VI wasn't here at all this year, [Crimson Desert] would probably take Game of the Year, from what it looks like," sagde York og kommenterede, at Crimson Deserts evne til at få spilleren til at fortabe sig i verdenen kan gøre det til en lige så stærk kandidat til Game of the Year som Grand Theft Auto VI.

<social>https://www.youtube.com/watch?v=P_0Nk-3ygOs</social>

York indrømmer dog, at det ville kræve, at Rockstar skal "drop the ball" med GTA VI, for at Crimson Desert kan vinde - noget der føles usandsynligt.

Hvad tænker du om Crimson Desert lige nu?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage