Her på redaktionen kvitterede vi med henholdvis 9/10 og 10/10 for Naughty Dogs seneste fortælling The Last of Us. Det ser ud til at spillet får den succes, som det fortjener.
Det PlayStation 3-eksklusive The Last of Us har nemlig på under en måned solgt mere end 3,4 millioner eksemplarer på verdensplan.
Dette gør spillet til den hurtigst sælgende nye PlayStation 3 spil-franchise nogensinde samt det bedst sælgende spil til PlayStation 3 i hele 2013.
Velfortjent, mener vi, hvad siger I?