Highguard-udvikler lover at spillet ikke går offline

De siger også at deres hjemmeside "bare" skal skifte platforme.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-19

I løbet af det sidste døgn har der været en del mærkelige ændringer på Highguards officielle hjemmeside, som pludselig blev taget ned og erstattet af en generisk meddelelse om, at "indholdet ikke længere er tilgængeligt". Dette har af naturlige årsager skabt en del spekulationer om det omdiskuterede PvP-spil, og om enden nu er nær.

Nu har en udvikler dog været ude på Highguards officielle Discord-kanal for at berolige spillerne. Her fortælles det, at hjemmesiden ikke er fjernet permanent, men blot er ved at blive forenklet og flyttet. Det forklares desuden, at spillet og dets overlevelse er førsteprioritet internt hos Wildlight, mens hjemmesiden må komme i anden række.

Highguard blev lanceret med stærke starttal - tæt på 100.000 samtidige spillere - men har siden da mistet størstedelen af sit publikum. I skrivende stund ligger antallet af aktive spillere på under 1.000. Highguard ser altså ud til at leve videre, i hvert fald for nu.

Tror du, løbet er kørt for Highguard?

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage