Breaking: Christopher Judge bekræfter "nyt kampsystem" i God of War Trilogy Remake og kommende Santa Monica-afsløring

Er det her gamings Tom Holland?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-19

Til tider opstår der problemer, idet stemmeskuespiller ikke helt forstår præcis hvor lukkede skodderne er i spilbranchen, og derfor siger de noget som de ikke direkte forventer vil skabe overskrifter, men ender med at gøre det, fordi medier og forbrugere får så lidt at vide om de spil der er under udvikling.

Kratos-stemmeskuespiller Christopher Judge har angiveligt talt med en fan på en messe, hvor han tilsyneladende ikke bare bekræfter at det kommende God of War Trilogy Remake har et "new combat system", men at vi samtidig kommer til at høre mere omkring "what we're doing" i løbet af sommeren.

Dette bakker op om tidligere rapporter om at Cory Barlog afslører sit projekt her i løbet af netop sommeren, men det skaber lidt sjov spekulation om hvad der egentlig foregår med disse projekter.

Det kan være at Judge også er involveret i Barlogs projekt, og at han derfor omtaler det som "what we're doing", men samtidig er det også muligt at Sony Santa Monica også er klar til at afsløre det næste God of War-spil.

Desuden skal det siges her til sidst, at hvorimod lyd fra Judge optages i klippet (som meget vel kunne blive taget offline snarest), så ser vi ham faktisk ikke. Vi går ud fra at klippet er legitimt, men tag det med et gran salt for nu.

Du kan se det selv her (mens linket er live).

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage