Studiet der gav os de fremragende remakes af Shadow of the Colossus, Uncharted (med Uncharted: The Nathan Drake Collection) og ikke mindst Demon's Souls, Bluepoint Games, lukker ned. Det bekræfter virksomheden overfor Bloomberg. Meddelelsen kommer efter, at Sony har gennemført et internt "business review" - og roste i en officiel udtalelse teamets store arbejde og tekniske kunnen - og på samme tid lukkes studiet altså og 70 personer skal forlade virksomheden.
Bluepoint Games is an incredibly talented team and their technical expertise has delivered exceptional experiences for the PlayStation community. We thank them for their passion, creativity and craftmanship.
- Talsmand fra Sony Group Corp.
Sony erhvervede sig Bluepoint i 2021, kort efter succesen med Demon's Souls, og integrerede studiet i resten af Playstation Studios-familien, hvor det efterfølgende bidrog til udviklingen af God of War Ragnarök blandt andre titler. Efter lanceringen blev det rapporteret, at Bluepoint arbejdede på et live service-spil baseret på Kratos-universet, men dette blev aflyst i januar sidste år.
På det tidspunkt annoncerede Sony, at de sammen med Bluepoint evaluerede de næste skridt for teamet, hvilket tilsyneladende har betydet en lukning.
Vi ønsker de berørte alt det bedste for fremtiden.
<social>https://bsky.app/profile/jasonschreier.bsky.social/post/3mfaauf5pek2b</social>