Skate får nu et Premium+ battle pass og låser centralt indhold bag betaling

Men spillet er dog stadig helt grundlæggende gratis.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-23

Præmissen var egentlig ganske fornuftig: Lever et spil som en "free-to-play"-oplevelse, som fans kan hoppe ind i, lige så meget eller lidt de vil, og bruge penge efter eget ønske - alt imens de giver feedback, der kan guide udviklingen og væksten af spillet på en meningsfuld måde. Det er dog ikke ligefrem gået som planlagt for udvikleren Full Circle og deres projekt Skate, da skateboarding-titlen er blevet mødt med en hel del kritik fra fans.

Efter måneder med kritik er den seneste udvikling næppe noget, der vil dæmpe gemytterne. I en ny artikel afsløres det nemlig, at spillet får endnu en Battle Pass-funktion - en dyrere og mere detaljeret valgmulighed kaldet "Premium+ skate.pass" - og at man samtidig låser tilbagekomsten af den populære tutorial-ø bag en betalingsmur i op mod tre måneder...

Full Circle forklarer denne beslutning med, at Premium+-funktionen er en måde at imødekomme fansenes krav om "more real-world brands, more value, and more choice," alt imens genintroduktionen af Isle of Grom bag en betalingsmur betragtes "as an added benefit" for de spillere, der lægger penge i spillet.

Der vil dog være måder at få adgang til øen på, før den bliver en fast og gratis del af spillet. Et dagspas til "Isle of Grom Water Taxi" kan købes for 500 Rip Chips fra den 5. maj, hvilket giver adgang i 24 timer. Der vil også være åben adgang mellem den 14. april og 5. maj. For Premium-ejere starter den ubegrænsede adgang allerede den 10. marts, mens den officielle store lancering for alle først er planlagt til efter den 2. juni.

Full Circle afslutter meddelelsen med: "Our goal remains the same. We want skate. to be a game that keeps growing and improving with our community for a very long time. Early Access is about building the foundation for that future."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage