I et interview med BBC med Laura Kuenssberg foreslog Johnson at sende styrker til fredelige områder i støttefunktioner frem for kamppositioner, og han stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor tropper kunne planlægges til udsendelse efter en våbenhvile, men ikke på forhånd.
Med henvisning til konfliktens oprindelse sagde Johnson, at krigen kunne være blevet forhindret, hvis vestlige nationer havde handlet mere fast efter Ruslands annektering af Krim i 2014. I en samtale sammen med den tidligere forsvarschef, admiral Sir Tony Radakin, kritiserede han den tidlige vestlige reaktion som forsigtig og langsom, hvor forsinkelser i våbenudsendelsen frustrerede Kyiv.
"Det har altid tjent Ukraines fordel og Putins ulempe. Den ene person, der lider under optrapning, er Putin." Johnson fortalte BBC.
En talsmand for det britiske forsvarsministerium sagde, at regeringen fortsat støtter Ukraine, mens den forbereder sig på potentielle fredsbevarende missioner. Nylig bistand omfatter 500 millioner pund til luftforsvar og 200 millioner pund til at gøre britiske styrker klare, koordineret med over 30 allierede nationer.
Johnson indrømmede også fortrydelse over de mistede muligheder for at konfrontere Putin tidligere og nævnte vestlige fiaskoer i Krim, Syrien og Afghanistan som styrkende den russiske leder. Han understregede, at klarhed fra Vesten er nødvendig for at vise, at Ukraines frihed er en strategisk prioritet.
Sir Tony Radakin opfordrede Storbritannien til at løse NATO-løftet om at bruge 3,5 % af nationalindkomsten på forsvar inden 2035 og understregede behovet for at investere i militær beredskab trods eksisterende alliancer.
Johnsons forslag, fremhævet i BBC-interviewet, går ud over den nuværende britiske politik, men kan involvere sikre zoner eller støtteinfrastruktur frem for kamproller. Både han og den tidligere forsvarschef understregede, at vedvarende politisk, økonomisk og militært pres på Kreml er afgørende for at afslutte konflikten.