De originale Harry Potter-skuespillere blev pitchet en vild version af Wizard of Oz

"I was going to be the lion, but also he knew karate."
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-24

Daniel Radcliffe er stadig et hot navn i Hollywood, men det kan naturligvis ikke sammenlignes med dengang Harry Potter-serien af film var undervejs. Der væltede det ind med tilbud på andre store filmprojekter til Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint, og særligt et har mejslet sig fast i Radcliffes hukommelse.

I den seneste Hot Ones-video afslører han nemlig, at de tre fik et tilbud om en ret særlig og bizar fortolkning af Wizard of Oz, hvor Emma Watson skulle spille Dorothy, Radcliffe selv skulle spille løven, og Grint skulle spille en ukendt rolle.

Han beskriver det hele som "one of the worst ideas I've ever heard," og det er selvom de tre kun var mellem 14 og 15 på daværende tidspunkt:

"One of the worst ideas I've ever heard, during Potter, somebody came to us and I think asked... like they wanted to cast all three of us, me, Emma and Rupert, in a remake of Wizard of Oz. Emma was Dorothy, I can't remember what Rupert was, and I just remember that I was going to be the lion, but also he knew karate?"

De takkede naturligvis nej, men det er dog sjovt at forestille sig hvem der fandt på den her idé.

<social>https://www.youtube.com/watch?v=fyw8CUE3LX4&t=3s</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage