Gemte scener fra God of War: Ragnarök viser både Athena og Ra

Dette bekræfter, igen, at serien vil dreje fokus til en anden mytologi i fremtiden.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-25

Vi vidste allerede godt at både den græske og den nordiske mytologi findes i God of War-universet, idet serien allerede har "behandlet" begge, men adskillige troværdige rygter peger i retning af at Kratos, i hovedserien, enten skal tilbage til det græske, eller måske snarere besøge de egyptiske guder.

Det er endnu bare rygter, men noget tyder på at Sony Santa Monica allerede var tæt på at teaser den egyptiske mytologi i God of War: Ragnarök i 2022. Flittige brugere på Reddit har gravet gemte scener frem fra spillet, der skulle have fungeret som en slags teaser for et nyt spil i serien, på samme måde som at en scene teasede Thor i slutningen af God of War fra 2018.

En af disse scener lader til at handle om "beings from the higher plane", der har en samtale om Atreus og Odin. En af disse væsener er selveste Athena. Og der er også en anden scene hvor Atreus snakker med et væsen kaldet Mau - det betyder i øvrigt "kat" på egyptisk, og en gud der ret ofte afbilledes som en kat er sjovt nok Ra - solguden.

Der findes også små dialogbidder, men vi vil ikke spoile for meget, så du kan kigge nærmere via linket oven over.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage