Radical Entertainment - udvikleren, der engang gav os hits som The Simpsons: Hit & Run, Prototype, Scarface og Crash: Mind Over Mutant - gennemgår nu en omfattende rebranding. Studiet har skiftet navn til New Radical Games, hvilket har fået internettet til at kaste om sig med de samme oplagte "New Radicals"-jokes.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=DL7-CKirWZE</social>
Navneskiftet har dog også vakt fornyet håb og spekulation om, hvad fremtiden bringer for den legendariske udvikler. På deres hjemmeside lister de deres ydelser som alt fra samarbejde med andre studier og fuld udvikling af nye spil til porting af titler og - mest spændende for fans af deres klassikere - remasters af gamle spil.
"We specialise in remastering classic games by enhancing visuals, audio, and gameplay to revive beloved titles for modern hardware, appealing to both new players and long-time," lyder det på New Radicals hjemmeside. Fans håber naturligvis på, at der er én sidste tur i vente for The Simpsons: Hit & Run, uanset om det bliver i form af et remake, et remaster eller ligefrem en efterfølger.
Nostalgien driver i høj grad håbet om et comeback til Hit & Run. Selvom New Radical Games ikke har efterladt mange konkrete spor på deres side, giver det faktum, at alle deres gamle klassikere er fremhævet, os lov til at bevare håbet om, at mindst én af dem snart får nyt liv.