Amazon og PlayStation Productions har holdt os løbende opdateret om castingen til deres kommende God of War-serie, lige siden de annoncerede, at Ryan Hurst skal spille Kratos. Det er nu to uger siden, vi fik at vide, at Callum Vinson skal spille Atreus, hvilket er den længste ventetid, vi har haft mellem casting-nyheder om showet, der får premiere næste år. Derfor er det kærkomment, at den seneste opdatering er ganske interessant.
Deadline bekræfter, at Ed Skrein (Jurassic World Rebirth og Deadpool) skal spille Baldur i Prime Videos God of War-serie. Det er et ret fascinerende valg, da Skrein spillede Ajax - en karakter, der ikke føler smerte - i den første Deadpool-film. De af jer, der har spillet 2018-udgaven af God of War, ved, at Baldur har netop det til fælles med Ajax og mere til. Jeg kommer dog til at savne Jeremy Davies' ikoniske stemme.
Hvad synes du om denne casting?