Se her, om din PC er klar til Death Stranding 2: On the Beach

Nixxes og Kojima Productions har frigivet de officielle PC-specs til Death Stranding 2: On the Beach - og du får brug for noget plads på din SSD.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2026-02-25

Death Stranding 2: On the Beach udkommer til PC den 19. marts - og samme dag får PlayStation 5 udgaven en opdatering, som tilføjer en 21:9 ratio. PC-versionen understøtter både 16:9, 21:9 og 32:9 ratios.

Det er PC-konverterings-eksperterne fra Nixxes som står bag PC-versionen og i de officielle PC-specs kan vi se, at hvis man vil op og spille i 4K/60fps, så skal man finde et RTX4080 eller et RX 9070 XT frem, sammen med 16GB ram og en i7-11700/Ryzen 7 5700X CPU. Spillet har dog også en "Portable Mode", hvis man spiller på en håndhold PC.

Uanset hvad, så skal du finde mindst 150 GB fri plads på din SSD, for at kunne installere spillet og det understøtter opskalering og frame generation via Nvidia DLSS 4, AMD FSR 4 og Intel XeSS 2.

Er din PC klar til Death Stranding 2: On the Beach? Og hopper du på spillet, nu det lander til PC, som må anses for at være den teknisk mest optimale version?

Death Stranding 2: On the Beach er ude nu på PlayStation 5 - læs vores anmeldelse her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage