Ubisoft løfter formodentlig snart sløret for det næste kapitel i Far Cry-serien. I hvert fald kan vi forvente at høre nyt om en efterfølger inden længe. Det siger salgs og marketingschef Tony Key i et interview med Gamespot.
"Vi er helt oppe at køre over Far Cry 3", siger han. "Det er et stærkt brand, og nu har det fået den anerkendelse, det fortjener, så vi laver helt klart et til. Mere om det snart".
Far Cry 3 har solgt over seks millioner eksemplarer, siden det udkom i november sidste år, og 80'er-afstikkeren Far Cry 3: Blood Dragon har klaret sig bedre end Ubisoft forventede.