Eurogamer står til at fyre store dele af deres ansatte

Særligt mediets videohold bliver ramt.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-02-27

Som du sikkert har lagt mærke til over de seneste år, så har spilmedier ikke haft de letteste forhold, og dette har, ligesom i branchen disse medier dækker, resulteret i både lukninger og fyringer. Det seneste medie der nu rammes er Eurogamer, et legendarisk medie, som blev solgt af ejer ReedPop i 2024 sammen med andre Gamer Network-brands til IGN.

De skal nu til at gå igennem deres anden store fyringsrunde siden IGN købte mediet, det skriver VGC. Dette gælder deres mest erfarne journalister og skribenter, og hele deres videohold bestående af fire ansatte.

Fyringerne er ikke begrænset til Eurogamer, men gælder også et andet IGN-ejet brand, nemlig Outside Xbox, en Youtube-kanal med over 3.5 millioner abonnenter.

IGN, der i det her regi opererer under navnet Ziff Davis, ejer Eurogamer, Outside Xbox og en lang række andre sider, såsom GamesIndustry.biz, VG247, Nintendo Life og Rock Paper Shotgun.

Tidligere har Press Engine-medstifter Gareth Williams udtalt til VGC hvorfor medierne har svære forhold lige nu:

"In a consumer world where ad blocking is standard and Games as a Service and social media are communication tools where children and adults form their relationships, videogames media needs to evolve and innovate. Support your favourite publications, before you don't have the choice."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage