Transport Tycoon vender tilbage på mobil

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-07-15

Det klassiske strategispil Transport Tycoon vender tilbage på iDimser og Android senere i år, og udviklingen føres an af spillets oprindelige skaber, Chris Sawyer. Det fremgår af spillets officielle webside.

Detaljer er der ikke mange af, men pressematerialet påstår, at den nye udgave af spillet "genskaber og gendanner Sawyers oprindelige simulationskode, hvilket resulterer i det dybeste simulationsspil der endnu er set på mobil".

Det oprindelige Transport Tycoon udkom i 1994. Her skulle man opbygge et transportimperie ved at fragte passagerer og gods mellem byer og industri, ved hjælp af en blanding af busser, lastbiler, fly, skibe og vigtigst af alt tog.

Året efter blev spillet fulgt op af Transport Tycoon Deluxe, der i dag har absolut klassikerstatus. Senere lavede Chris Sawyer de to første Rollercoaster Tycoon-spil, og tog så en næsten 10 år lang pause fra spilbranchen efter sit spil Locomotion.

Billede fra Transport Tycoon Deluxe

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage