God of War-skaber reagerer på Amazon Prime-seriens første billede: "Det er så dårligt på så mange måder"

David Jaffe sagde, at han først troede, at billedet var AI-genereret.
Tekst: Alex Hopley
Publiceret 2026-03-02

Amazon Prime Video udgav i sidste uge det første kig på sin kommende God of War-serie, hvor de viste Ryan Hurst som Kratos og Callum Vinson som den unge Atreus. Det er vidst sikkert at sige, at reaktionen ikke var, hvad Amazon havde håbet på, og selv seriens oprindelige skaber, David Jaffe, har nu givet sin uforbeholdne mening til kende.

"I'm sure everybody's trying real hard," sagde Jaffe i en nylig YouTube-video [00:49]. "It's so dumb. But, okay, let's be incredibly clear, two things can be true at once. This can be a terrible image, and it is. It is so bad in so many ways... and [showrunner] Ron Moore is awesome."

Jaffe mener ikke, at billedet nødvendigvis har ødelagt serien på forhånd, men ligesom mange fans undrer han sig over, hvorfor netop dette billede blev valgt som det første officielle kig. Han gik så vidt som at sige, at billedet lignede en "Dumb and Dumber"-udgave af God of War [04:59] og kritiserede alt fra belysningen til det, han kaldte en "styrofoam-klippe" [05:06]. På Twitter/X kritiserede Jaffe også Ryan Hursts forsøg på at dæmpe gemytterne, efter skuespilleren skrev: "don't believe everything you see on the internet, kids."

<social>https://www.youtube.com/watch?v=XfaGuGlpP-g</social>

Som svar til Hurst skrev Jaffe: "Cool and true. But at the same time, this is also true: If you are the marketing team behind something, don't release it on the internet if you don't want people to see and judge it."

<social>https://x.com/davidscottjaffe/status/2027833066891424134</social>

Hvad synes du om det første billede fra God of War-serien?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage