Der var engang store og fantastiske håb for Citadel-universet på Prime Video, hvor den actionfyldte spionserie debuterede med en ekstremt dyr kerneserie og hurtigt blev fulgt op af to yderligere, regionalt orienterede spinoffs. Hovedserien efterlod dog meget at ønske, og spinoff-projekterne blev droppet kort tid efter udgivelsen, hvilket fik mange til at undre sig over, om Citadel var stendød.
Anden sæson af hovedserien er dog under udvikling, er tilsyneladende færdigfilmet og nu klar til at blive rullet ud. Dette bekræftes direkte af hovedrolleindehaver Priyanka Chopra-Jonas, som i en samtale med The Playlist skød rygterne om omfattende genoptagelser ned. Hun bekræftede samtidig, at begivenhederne i den nye runde afsnit tager fart lige efter, hvor første sæson sluttede:
"No, I don't think there were major changes. I think we picked up where we left off in season one. But there were incredible additions, which you will see coming up. Joe Russo directed most of it himself as well. So having his expertise on the set was just great."
Vi er stadig usikre på, præcis hvornår Citadel vender tilbage til Prime Video, men da første sæson havde premiere helt tilbage i 2023, må det efterhånden være tid til en ny omgang - er du ikke enig?