Subway Surfers City udkom i torsdags på iOS og Android og er efterfølgeren til et verdens mest downloadede mobilspil, nemlig Subway Surfers.
Derfor har forventninger til Subway Surfers City været enorme og selv om der endnu ikke er nogen officielle tal på antal downloads, så siger Sybo-chef Mathias Gredal Nørvig:
Vi er kommet ud af en weekend, hvor vi virkelig har fået meget opmærksomhed fra spillerne. Det er for tidligt at sætte konkrete tal på, men vi har allerede fået millioner af downloads.
- Mathias Gredal Nørvig, Sybo Games
Der er ingen tvivl om, at Subway Surfers City er den svære 2'er og det bliver spændende at se, om spillet kan nærme sig originalens imponerende antal downloads, som ligger et godt stykke over 4 milliarder siden udgivelsen i maj 2012. Spillet ligger på App Store lige nu med en rating på 4,7 ud af 5 (104 anmeldelser) og på Google Play Store er ratingen på 4,8 ud af 5 (143.000 anmeldelser) og har mere end 5 millioner downloads.
Har du hentet Subway Surfers City til din telefon?
<social>https://twitter.com/subwaysurfers/status/2027036252071928286</social>