Spekulerer du på hvor stort markedet for spil på iOS (iPad og iPhone) egentligt er, så burde de nyeste tal for Infinity Blade II slå fast, at det er ganske stort. Således løfter Char Entertainments Laura Mustard lidt af sløret overfor sitet Allthingsd.
Epic Games' iOS-eksklusive action-rollespil har allerede nydt fine salgstal, men da Infinity Blade II var gratis at hente i sidste uge, gik det for alvor stærkt med antallet af downloads.
Tilbuddet blev leveret for at fejre App Storens 5 års fødselsdag, og i den forbindelse blev spillet hentet af 1.7 millioner gamere på dagen. I løbet af ugen steg tallet til hele 5.7 millioner eksemplarer.