Rygte: The Wolf Among Us 2 blev rebootet for anden gang og udkommer i 2027

Det genopståede Telltale kan virkelig ikke rigtig komme godt fra start, lader det til.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-03-06

Det er mere end et årti siden, Telltale første gang fortryllede os med deres fortolkning af Bigby Wolf og Bill Willinghams Fables-univers. Det er også snart ti år siden, vi fik den første afsløring af The Wolf Among Us 2. Men trods den første annoncering i 2017, føles det ikke som om, vi er kommet tættere på en efterfølger.

Eller det gjorde det i hvert fald ikke før nu. En ny rapport fra det argentinske medie Press Over peger nemlig på, at The Wolf Among Us 2 potentielt får en frisk afsløring i år, efter at udviklingen angiveligt er blevet genstartet for anden gang. Ifølge Press Overs oplysninger bliver spillet nu medudviklet i Argentina, en proces der skulle være startet omkring slutningen af 2025.

Dette vil tilsyneladende føre til en udgivelse af The Wolf Among Us 2 i 2027. Som altid med denne slags rygter bør man tage det med et gran salt, indtil noget mere officielt bliver bekræftet. Efter flere års tavshed fra Telltale er det svært at tro på, at spillet endelig er på vej, men i spilverdenen er mærkeligere ting før sket.

Rapporten nævner desuden, at Telltale muligvis planlægger et remaster af det første spil for at genintroducere brandet til det moderne publikum forud for den længe ventede efterfølger.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage