Watch Dogs Legion kunne ende med at få en slags "Director's Cut"-version

Og denne ville angiveligt byde på en "Fully Night Mode".
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-03-05

Watch Dogs: Legion endte med at blive en moderat succes, men det blev dog et slags dødsstød for serien, også, eftersom vi ikke har hørt et pip mere om konkrete planer for franchisen siden lanceringen i oktober 2020.

Men noget kunne tyde på at Ubisoft vil forsøge at revitalisere spillet via en specifik Director's Cut-version, som muligvis byder på nye features. Mere specifikt siger Insider Gamings Tom Henderson, at der netop arbejdes på en sådan version, som blandt andet tilbyder "Fully Night Mode":

"I've heard that they might do like a fully night mode version of the game or something like that. There's also new motion capture being worked on. It's kind of Ubisoft's new thing, I think. Trying to do Director's Cuts and new versions of games that they've already done. Like remasters in a sense as well, right?"

Præcis hvornår denne lander er endnu svært at sige, men Henderson insinuerer at vi ikke skal vente længe.

<social>https://www.youtube.com/watch?v=2E2PaBZzb_w</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage