Treasure Island, den klassiske roman af Robert Louis Stevenson, får endnu en filmatisering - denne gang fra MGM+ og Paramount+. Netværkene har slået sig sammen for at realisere et manuskript fra Robert Murphy, manden bag succeser som Vera og Shetland.
Ifølge Variety vil miniserien være opdelt i seks episoder. Instruktørstolen deles af Jeremy Lovering (Slow Horses), William McGregor (The Buccaneers) og Paul Walker (Shameless). Rollelisten er stjernespækket med David Oyelowo som Long John Silver, Hayley Atwell som Bess Hawkins, Jack Huston som Aaron Graham, Tomer Capone som Billy Bones og Tom Sweet som hovedpersonen Jim Hawkins.
Serien udspiller sig i Caribien på et tidspunkt, hvor store historiske omvæltninger lurer lige om hjørnet. Fortællingen "tracks Jim as he confronts a world far more complex and dangerous than he ever imagined, where resilience, loyalty and identity are tested - and fortune is the prize," lyder det i synopsisen.
Treasure Island får premiere på Paramount+ i Storbritannien og Irland, mens MGM+ står for den amerikanske distribution. Den globale distribution uden for disse territorier håndteres af Fifth Season.