Amerikanske lovgivere forsgøer at tvinge udenlandske investeringer ved køb af AI-chips

AI-chip-eksport fra USA skal være afhængig af købernes investering i amerikansk AI-infrastruktur
Tekst: Kim Olsen
Publiceret 2026-03-06

I et klart skift væk fra tidligere eksportpolitikker arbejder Trump-administrationen, ifølge Reuters, på ny lovgivning, der vil basere eksporten af AI-chips på en "quid pro quo"-ramme. Det amerikanske handelsministerium har allerede bekræftet det nye juridiske rammeværk på X.

Kort sagt skal enhver virksomhed, der ønsker at placere store ordrer på 200.000 eller flere AI-chips, investere i AI-datacentre eller stille sikkerhedsgarantier i USA samt tillade amerikanske kontrolmedarbejdere at besøge installationsstederne.

Salget af så avanceret teknologi til allierede har ikke været nær så strengt reguleret under tidligere administrationer. Derfor markerer det nye rammeværk - som endnu ikke er færdiggjort - et markant skift i både eksport- og sikkerhedspolitik. Dette fremstår som en tydelig metode til at give Trump-administrationen øget indflydelse, da politiske forhandlinger nu bliver den primære vej til at sikre adgang til teknologien.

Lande, der allerede er sortlistet, er ikke berørt, og det samme gælder lande som Kina, der for nylig er blevet godkendt til at modtage leverancer af forrige generations AI-chips. Der synes dog at blive strammet op omkring eksisterende smuthuller, da mindre forsendelser på helt ned under 1.000 chips muligvis også vil kræve en licens. Den eneste måde at undgå dette på er, hvis producenten overvåger brugen og deaktiverer muligheden for seriekobling (daisy-chaining) eller klyngebrug, mens eksport af over 100.000 chips vil kræve statslig indblanding for at stille garantier, i stil med det Saudi-Arabien allerede gør.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage