Resident Evil Requiem er det store lykkelige samlingspunkt i ugens Gamereactor Spilstrøm

Vi ser også nærmere på Marathon og sørme om ikke Lasses Japanske Hjørne er tilbage.
Tekst: Ketil Skotte
Publiceret 2026-03-06

Der skulle gå et par måneder af 2026, men nu står vi med årets første ægte AAA-titel, og heldigvis er det en af de gode. Resident Evil Requiem er her, og både Magnus og Ketil må siges at være glade for det seneste udspil i den nok vigtigste og mest indflydelsesrige horrorserie, vores medie har set.

Resident Evil Requiem er hovedretten, men vi har meget andet på programmet, for 2026 er virkelig kommet i omdrejninger. Vi har spillet en masse Marathon, Ketil er vendt tilbage til Lanas planet og Lasses Japanske Hjørne er tilbage med PS5-versionen af No Sleep for Kaname Date - From AI: The Somnium Files.

Og apropos Lasse, så har Magnus endelig fået overtalt ham til at give sig i kast med God of War (2018), så den saga får I første del af - og vi kan godt love, at der er mere på vej.

I studiet denne uge finder du Lasse Reimer, Ketil Skotte og Magnus Groth-Andersen.

Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible. Vi vil sætte stor pris på, hvis du efterlader en anmeldelse, når du alligevel er inde og lytte.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage