Det har været en lang og vild rejse for Marathon, som nu endelig er blevet udgivet. Men anmeldelserne glimrer ved deres fravær mange steder, og Metacritic gaber overraskende tomt.
Dette skyldes i brede træk at medier ikke fik adgang til spillet før lanceringen, men også fordi de officielt er blevet bedt om at holde tilbage med deres endelige anmeldelser.
Til medierne skriver Bungie følgende:
"We ask you to hold your full review and impressions until you play Cryo Archive, Marathon's pinnacle endgame zone and experience, which will be unlocked in the second half of March. To be clear, this isn't a mandate, but a request/suggestion"
Vi har naturligvis allerede udgivet lidt gameplay-indtryk, men det er en mærkværdig situation, idet spillet er ude og kan købes, men hvor anmeldere forventes at holde deres samlede kritik tilbage for at respektere at en betragtelig del af spillet først ankommer 10-15 dage efter spillet først bliver sat til salg.
Hvad synes du om det her koncept?