Det lader til, at man i Norden generelt mener, at den ideelle alder for at stifte bekendtskab med AI først indtræffer i teenageårene. Mere specifikt mener 80 procent af finnerne, at børn under 13 år ikke bør bruge AI. Samtidig vurderer 38 % af finnerne, at børn tidligst bør begynde at bruge AI-værktøjer i teenageårene - et synspunkt, som svenskere (39 %) og danskere (40 %) i høj grad deler. En ud af ti finner mener ligefrem, at børn slet ikke bør bruge AI-værktøjer overhovedet.
Folk i Norden er med andre ord ret kritiske over for børns brug af kunstig intelligens. Tallene stammer fra en undersøgelse udført af teknologivirksomheden Solita, som er rapporteret af det finske medie STT.
Meget få finner - kun 6 % - mener, at det er passende at introducere AI-værktøjer som ChatGPT og Google Gemini for børn i tiårsalderen. Ifølge undersøgelsen er svenskerne endnu mere kritiske over for børns AI-forbrug end finnerne. Rapporten er baseret på en undersøgelse foretaget af Kantar Media blandt over 3.000 finske, svenske og danske kontor- og vidensmedarbejdere.
Der har længe været en ophedet global debat om unges brug af sociale medier, og denne undersøgelse understreger, at de nordiske lande også udviser stor forsigtighed, når det gælder kunstig intelligens.
"Forskningsresultaterne viser tydeligt, at de nordiske lande værdsætter medie- og AI-færdigheder på et højt niveau. At bruge AI-værktøjer virker tilsyneladende 'barnligt let', men i virkeligheden kræver det modenhed i en bred vifte af kognitive færdigheder og evnen til at stille spørgsmål ved forskelligt indhold," siger Lasse Girs, leder af Solitas interne AI-enhed.
På den anden side påpeger hjerneforsker og ph.d. i psykologi, Mona Moisala, at AI-værktøjer rent faktisk kan gavne børns læring: "I hænderne på en dygtig lærer kan kunstig intelligens være et værktøj, der fremmer læring, så længe barnet ikke lærer at outsource tænkning, idégenerering eller problemløsning til AI - sker det, trues udviklingen af de kognitive færdigheder."