Her er en opdatering, som de færreste PC-gamere vil juble over. Crimson Desert, et af årets absolut mest ventede spil, vil benytte Denuvo, når det udkommer i næste uge. Oplysningerne stammer fra Steam, som netop har opdateret spillets butiksside og bekræftet, at titlen vil bruge den kontroversielle kopibeskyttelse.
Holdet bag Crimson Desert har tidligere nævnt, at spillet er relativt godt optimeret til PC, men at smide Denuvo ind i ligningen vækker mildest talt bekymring. Ikke overraskende har adskillige vrede PC-gamere nu gjort deres stemmer hørt online.
"So scummy. If they planned on adding Denuvo from the start, they purposefully hid it from the public. If they didn't plan from the start, the performance will tank, because there's no way you can integrate Denuvo in a week's time."
Og det er netop det store spørgsmål: Planlagde de hele tiden at bruge Denuvo, men valgte at skjule det, eller er det en beslutning truffet i sidste øjeblik? Under alle omstændigheder lover det sjældent godt for performance ved lanceringen.