Fatal Frame II: Crimson Butterfly Remake får lanceringstrailer

Remaken af det klassiske horrorspil er ude nu - se den nye trailer her.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2026-03-13

For at markere udgivelsen af Fatal Frame II: Crimson Butterfly Remake på Xbox Series X/S, PlayStation 5, Nintendo Switch 2 og PC, har Team Ninja og Koei Tecmo frigivet den obligatoriske lanceringstrailer.

Fatal Frame II: Crimson Butterfly udkom oprindeligt på PlayStation 2 i 2003, hvor man følger to søstre der bliver fanget i en forladt landsby i Japan, der er fuld af onde ånder. De finder hurtigt ud af, at hvis de bruger deres Camera Obscura, et magisk kamera, kan de bekæmpe de onde ånder.

Fatal Fatal II: Crimson Butterfly Remake byder på en kraftigt opdateret visuel side, en ny lydside og både gameplayet og styringen er blevet opdateret. Ketil har anmeldt spillet her på Gamereactor og han skrev blandt andet: "Fatal Frame II: The Crimson Butterfly Remake har ganske vist sine mangler, men det formår også at vise en uindviet som undertegnede, hvorfor serien har fortjent sin plads i horrorhistorien - selvom det ikke kan helt måle sig med de seneste udspil fra sine berømte slægtninge" - du kan læse den fulde anmeldelse her.

<social>https://www.youtube.com/watch?v=nqgbZ_2puYw</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage